Lise Ring

Billedhugger

Grønnemose Allé 21 G
2100 København
T:  23 66 55 75

mail: billedhuggerlisering@gmail.com
www.bkf.dk/lise-ring

Lise Ring er naturalist og har i sit motivvalg en forkærlighed for kvinder og dyr. Gennem sin uddannelse på Kunstakademiet og i Italien tilegnede hun sig respekt for og beherskelse af de klassiske billedhuggerteknikker og materialer. Hun benyttede i 1970erne marmorfragmenter i form af kroppe til at udforske spændingen mellem konvekse og konkave former, men fornemmelsen af organisk liv blev samtidig fastholdt. I en lang række værker er formen holdt stramt inden for kuben, hvad enten det er fremstillinger af dyr eller menneskefigurer. Hvor kuben sprænges, og formerne løses mere op, som det ses f.eks. i 2 mennesker og den store Pige på bom, i Orangutanger og Skildpadde, bevares stadig en stramhed, idet selve klumpen er udgangspunktet for formen. Især i dyreskulpturerne fornemmes ofte en underfundig humor. R. ønsker selv, at hendes offentlige skulpturer appellerer til og bruges af de mennesker, som omgås dem dagligt. R. har udført et stort fagligt arbejde som formand for forskellige billedkunstneriske forbund.

Uddannelse

Kunstakad. Kbh. (Mogens Bøggild) 1961-67; Amletto Rossis værksted, Rom 1977-83; Accad. Vanucci, Perugia, Italien 1981.

Rejser og udlandsophold

Egypten 1963; Polen 1976; Italien 1977- 85.

Stillinger og hverv

Censor ved Charl. Forår 1974-75, 1989-90, 1994-95; medl. af Charl.borgs best. 1975-78; daglig leder af Skand. Foren. i Rom 1981-83; fmd. for Billedkunstnernes Forb. 1988-90, 1992; for Nord. Kunstforb. i Danm. 1989-92; medl. af Stat. Kunstfonds repr.skab 1993-97; fmd. for Da. billedh.samfund fra 1994.

Stipendier og udmærkelser

Akad. 1963; Louis Nielsen 1975; Aug. Schiøtt 1975; Dronn. Ingrids romerske Fond 1977; Sthyr 1977; Tuborgfondens Romerlegat 1978; Det italienske statsstip. 1979; Stat. Kunstfond 1979; Henry Heerup 1996.

Udstillinger

KE 1971-72; Charl. Forår 1972-74, 1980, 1985; Kvindel. Kunstneres Samf. 1976; Skulptur 1978, Kgs. Have 1978; Koloristerne 1979; Lolland- Falster udst. 80, Storstrøms Kunstmus. 1980, 1986; Vinduet 1984; Da. kunstnere i Rom, Skovhuset, Værløse 1985; Grænselandsudst. 1988; Skulptur, Nikolaj, Kbh. 1989; Aurora 1989-92, 1994-97. Separatudstillinger: Gal. Ung Kunst, Odense 1971 (s.m. Holger Bak); Trefoldigheden, Kbh. 1973; Thorasminde, Bagsværd 1976 (s.m. Gunnar Saietz og Anne Marie Brauge); Rubin & Magnussen, Kbh. 1976 (s.m. Lisbeth Olrik); Gallerihuset, Kbh. 1979 (s.m. Kirsten Lockenwitz); Charl.borg 1980; Den frie Udst. bygn., Kbh. 1981 (s.m. bl.a. Inger Lut Debois); Nakskov skulpturpark 1990 (s.m. Alfio Bonanno).

Værker

To mennesker (beton, 1973, Stubbekøbing Anlæg); Kvinde (marmor, 1974, Blindesk., Kalundborg); Kat (marmor, 1975, Sakskøbing Bibl.); Bjørneunge (bronze, 1976, Ulrikkenborg Sk., Lyngby); Mor og barn (marmor, 1976, Køge Amts Gymn.); Liggende bjørn (1977, Nordstrandsk., Dragør); Pige med dukkevogn (bremersandsten, 1977, Søndersøhjemmet, Maribo); Ugle (marmor, 1978, Stubbekøbing Bibl.); Paraplypige (vandkunst, bronze, 1979, Kirketorvet, Sakskøbing); Kvinde (ølandssten, 1980, Centralbibl., Nyk. F.); Gorilla (tuf, 1981, Marienbergsk., Vordingborg); Pige på bom (glasfiber, 1986, Nyk. F. Hallen); Gorilla (fiberbeton, Hovedg., Dalby Sj.); Skildpadde (fiberbeton, 1994, Nygårds Pl., Brøndby); Orangutanger (fiberbeton, 1994, Lejerbo, Brøndby Strand); Bjørn (bronze, Nygårds Pl., Brøndby). Skriftlige arbejder: Kvinder og kunst, Pol. kronik 26.2.1976.

Det er karakteristisk for Lise Ring at arbejde med organiske former, hvad enten det drejer sig om dyreskulpturer som gorillaer, pelikaner, skildpadder og frøer eller det er absktrakte skulpturer i sten. Materialet bestemmer formen, og det er Lise Rings opgave at se og arbejde formen frem. Utallige arbejdsophold i Italien og symposier på steder som Island og Polen har medvirket til en stærk fornemmelse af materialet. Især sten og bronze er foretrukne materialer. Hendes værker kan opleves i det offentlige rum overalt i Danmark. Uddannet fra Kunstakademiet i København.

Medlem af BKF, KKS mm Medlem af Kunstnersammenslutningen MULT mm.

 

lis-web li-web